Fuglenes forsvinden indikerer ændringer i naturens tilstand

Fuglene er den gruppe af dyr, der er allermest velundersøgt. De er lette at observere, identificere og optælle. De kan bruges som økologiske indikatorer, fordi de kan findes overalt, og deres populationer reagerer på ændringer i naturen og miljøet. Det betyder, at ændringer i fuglebestande kan give os et fingerpeg om, at naturen er i forandring. Derfor bør den kraftige nedgang i fuglebetandene, der er blevet opgjort i “State of the World’s Birds 2022”, være en øredøvende alarmklokke for naturens tilstand.

Af Ida Lund

State of the World’s Birds er et årligt studie af tilstanden af Jordens fugle. Opgørelsen af populationerne af fugle viste i år, at 48 procent af verdens arter af fugle oplever en nedgang i populationen. Faktisk er der kun seks procent af verdens fuglearter, der har en voksende population. Grunden til de forsvindende bestande af fugle kan blandt andet findes i vores ødelæggelse af fuglenes habitater, vores brug af pesticider og kunstgødning og ikke mindst klimaforandringerne.

I Europa er det især det intensive landbrug, der presser fuglene. Samme tendens kan findes andre steder i verden med intensiv landbrugsdyrkning, eksempelvis i Canada, hvor 2,7 millioner fugle dør hvert år som følge af at spise pesticider. I Danmark er der også dokumenteret en markant nedgang i fuglene i agerlandet, hvilket blandt andet skyldes forbruget af nitrat og pesticider, dræning af vådområder og de dominerende landskaber af store monokulturer, der rummer et absolut minimum af biodiversitet, herunder insekter.

I troperne, hvor cirka to tredjedele af klodens population af fugle lever, er tropisk skovrydning en af de største trusler mod fuglene, der mister deres habitater.

En anden trussel mod fuglene er klimaforandringer. Ændringer i fuglenes adfærd som resultat af klimaændringer kan observeres på hele kloden.

Bevaringsprojekter alene er ikke nok
For at forhindre, at de mange truede fuglearter uddør, har der de seneste år været et stort fokus på projekter, der kan redde bestemte arter af fugle på bestemte lokaliteter, og disse indsatser har ofte ledt til positive resultater. Forskerne bag “State of the World’s Birds 2022” pointerer dog, at hvis den globale nedgang i fuglebestande skal vendes, kræver det både fondsmidler og politisk vilje. Enkeltstående bevaringsprojekter kan forhindre, at uddøende arter forsvinder helt, men for at standse årsagerne til fuglenes forsvinden og sikre systemiske bevaringsindsatser kræver det, at problematikken bliver en politisk prioritet på den internationale biodiversitetsdagsorden. Studiet konkluderede, at bevaringsarbejde siden 1988 har resulteret i en stigning i populationen af 70 fuglearter, og det har derved reduceret deres risiko for at uddø. Desværre viste studiet også, at der i samme periode har været en nedgang i populationen af 391 arter af fugle. Forskerne bag studiet konkluderede desuden, at det ikke er mangel på viden, der er årsagen til den manglende handling på problematikken. Det, der mangler, er politiske beslutninger og ressourcer til at føre disse beslutninger ud i livet.

Fuglenes mange roller
Nedgangen i fuglebestandene er en tragisk virkelighed, som har kulturelle, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Fugle har en kulturel værdi for de fleste mennesker, fordi de kan opleves af stort set alle mennesker i verden. De er smukke og yndige, og deres sang kan fortrylle enhver. En verden uden fugle er et helt utænkeligt scenarie, som ingen har lyst til at opleve.

Foruden deres kulturelle værdi for os mennesker, spiller fuglene også flere roller i økosystemet og for mennesker i et økonomisk perspektiv. Fugle spiser eksempelvis 400-500 millioner tons insekter hver år og er derfor vigtige til holde mængden skadedyr nede på vores afgrøder. Derudover er omkring fem procent af de planter, som vi bruger til mad eller medicin, bestøvede via fugle. Især i de tropiske egne vil det have mærkbare konsekvenser på afgrøderne, hvis bestøver-fuglene forsvinder. Fugle spreder også frø via deres fugleklatter rundt i landskabet, og de har derfor en helt central funktion økosystemet i forhold til regenerering af planter. Faktisk har halvdelen af verdens planter brug for dyr til at sprede deres frø. Det, som vi kender som fugleklatter, kaldes også guano, og det er faktisk også værdifuld næringskilde. Eksempelvis har guano, der leveres af fugleflokke ud for kyststrækninger, en stor værdi for lokale, der bruger det som gødning. Guano kan nemlig ophobes i flere meters tykkelse og indsamles. Guanoen har faktisk så stor værdi, at den tilbage i 1800-tallet førte til Chincha-krigen mellem Spanien på den ene side og Peru og Chile på den anden, der alle ville have magten over de guano-rige Chincha-øer. Fuglene er desuden en vigtig del af fødekæden, og flere naturtyper som skove, marsker og græssletter vil se ganske anderledes ud, hvis fuglene forsvinder.

Stop tabet af arter
Fuglenes populationer og deres adfærd ændrer sig, når deres omgivelser er i forandring. Idet fuglene også er en af de dyregrupper, der er lettest at undersøge og optælle, og fordi de er til stede over hele kloden, er de oplagte at bruge som indikatorer for naturens tilstand. Studier af populationer af fugle kan derfor sige noget om udviklingen af naturen og miljøet. Den nyeste opgørelse over fuglenes populationer bringer desværre ikke gode nyheder med sig om naturens tilstand.

Hos Verdens Skove er biodiversitet en af vores kerneområder, og vi arbejder for, at biodiversiteten bliver prioriteret. Du kan hjælpe os med at lægge pres på de danske politikere for at sikre en seriøs aftale, der stopper tabet af biodiversitet på den næste internationale biodiversitetskonference. Der er nemlig brug for en aftale, der anerkender omfanget af biodiversitetskrisen, og tager de nødvendige skridt for at stoppe tabet af arter omgående.

Skriv under her og kræv, at de danske politikere tager til konferencen med de nødvendige krav til en seriøs aftale.