​Flere søger information om naturbevarelse

Nyt studie viser, at frekvensen af Google søgninger, der handler om naturbevarelse, er steget siden 2014. Det samme gælder klimarelaterede søgninger. Mens stigningen ikke nødvendigvis viser en større bevågenhed omkring naturproblemer, er det incitament til forskere og grønne organisationer til at fortsætte arbejdet med at formidle vigtigheden af naturbevarelse, skriver Mongabay

Af Johan Bollhorn

En ny videnskabelig undersøgelse viser, at flere og flere søger på Google efter oplysninger omkring naturbevarelse; en trend, der har været opadgående siden 2014. Studiet blev foretaget af miljømediet Mongabay’s forhenværende hovedforsker Zuzana Burivalova, samt Mongabays grundlægger og chefdirektør Rhett A. Butler. I store træk spurgte de Google, om interessen for naturbevarelse og klimaforandringer faldt, og til begge punkter var svaret et rungende nej, skriver Mongabay.

Klima vs. natur?
Til at starte med ville Zuzana Burivalova og Rhett A. Butler undersøge, hvilke naturbevarelsesstrategier, der var virksomme i det lange løb, og hvilke der kun fungere på kort sigt, og som folk mistede interessen for. Studiet begyndte at tage form da de lagde mærke til, hvordan forskere indenfor deres felt beklagede sig over en dalende interesse for naturbevarelse og at den energi, offentligheden gav til miljøet, ofte kun gik til klimaforandringer.

Burivalova lagde samtidigt mærke til, hvordan politikere flyttede fokus væk fra miljøet og det røg ned af prioriteringsranglisten. “Dette kunne reflektere en dalende interesse for miljøet fra offentligheden, hvilket jeg besluttede mig for at undersøge om kunne være rigtigt,” udtaler hun til Mongabay.

Derfor gik de igang med at undersøge sagen - men hvor starter man? For at finde ud af, hvorvidt det virkelig kunne være rigtigt, vendte Burivalova, Butler og David Wilcove, en professor i økolog fra Princeton Universitet, sig mod internettet og Google.

Hvordan skal det måles?
Tidligere undersøgelser om interessen for biologiske problemstillinger ud fra Google søgninger har vist en dalende interesse, men studierne har kun kigget på Google Trends, hvilket er misvisende ifølge Burivalova. “Problemet med Google Trends er, at det kun viser den relative popularitet af søgningen fra måned til måned, og rangerer dem derefter på en skala fra nul til 100. Den højeste relative rangering passer dermed ikke nødvendigvis overens med det absolutte tal for den givne måned for søgninger som 'biodiversitet'.”

Og det var netop de absolutte tal, som forskerne var interesserede i. “Absolutte tal giver et meget klarere billede af søgninger henover de sidste 20 år. Siden internettet gik fra at bruges hovedsageligt af fagfolk til offentligheden er mængden af søgninger på tekniske termer faldet, men det overordnede absolutte antal søgninger er steget, udtaler Butler.

Derfor udviklede Burivalova, Butler og Wilcove en algoritme til at korrektere de månedlige trends på Google for absolutte værdier af miljørelaterede søgninger og holdt dem samtidigt op mod klimarelaterede søgninger. De rangerede også tallene mellem nul og 100, men hvor 100 repræsenterede den måned med det højeste antal søgninger. På denne måde ville de kunne se en egentlig udvikling i antal søgninger fra måned til måned.

Flere søgninger
Overordnet set kunne de se en stigning i søgninger omhandlede miljø siden 2014 og oven i købet kunne de se en sideløbende stigning i klimarelaterede søgninger, der fulgte samme mønster. Ifølge Google starter stigning i klimasøgninger i 2007. Denne stigning kan have at gøre med udgivelsen af klimadokumentaren “En ubekvem sandhed” af Al Gore, der blev udgivet i 2006, mener studiets forfattere. Søgninger omkring klima er stigende, men lader ikke til at have skubbet andre miljørelaterede emner til side, siger de og påpeger, at begge felter har opnået sammenlignelige niveauer de sidste 5 år.

Studiets overordnede konklusion er, at selv på trods af det besværlige ved at korrektere søgninger i Google, så viser dataen at folk i stigende grad opsøger oplysninger vedrørende både klima, men også miljø, og ikke på bekostning af hinanden. Især overraskede det forskerne, hvor stor stigningen synes at være i lande som Indien og Nepal. Også i det østlig- og sydlige Afrika var stigningen overraskende stejl.

Søgninger ikke det samme som opbakning
En stigning betyder dog ikke nødvendigvis, at folk har en positiv indstilling og søger fordi de vil vide mere om naturbevarelse. For som Burivalova påpeger, “Det kan være at folk vitterligt er interesserede i naturbevarelse, men de kan også have egoistiske hensigter. Tag eksempelvis skældyret (en truet dyregruppe der sælges på det sorte marked, red.). Her kan folk bruge Google til at undersøge, hvor de findes og hvordan de kan beskyttes, men også hvordan de findes, således at de kan fanges eller hvor du kan købe skældyrkød.” På denne måde kan man altså ikke vurdere om søgningerne er for dyrenes eller personens egen vinding.

Altså kan vi ikke vide om stigningen i søgninger vedrørende miljøet og dyrene afspejler en højere interesse for, hvordan vi kan bevare vores alle sammens natur. Men det er ikke grund til at hænge med hovedet, for som Burivalova slutter af med: Mens stigningen ikke “nødvendigvis viser en større bevågenhed omkring naturbevarelses problemer, så er det incitament til forskere rundt omkring til at fortsætte det gode arbejde med at formidle vigtigheden af bevarelsesarbejdet ud til offentligheden.”