​EU belønner Bolsonaro med ny handelsaftale - Danmark bør sige stop

Danmark og EU er ved at godkende en aftale med MERCOSUR-handelsblokken bestående af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, som kommer på et tidspunkt, hvor Brasiliens regering, med præsident Bolsonaro i spidsen, sætter nye rekorder i ødelæggelser af Amazonas - en kurs, de forventer at fortsætte ufortrødent med. Aftalen vil ikke alene belønne Bolsonaros kurs, men også lede til endnu mere skovrydning og overtrædelse af oprindelig folks rettigheder.

Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen. 

I slutningen af 00’erne, starten af 10’erne var Brasilien godt på vej til at blive et foregangsland på klimafronten. Landet havde implementeret en seriøs klima- og miljøpolitik, og i perioden 2005 til 2010 faldt Brasiliens CO2-udledninger dramatisk på grund af en effektiv politik imod afskovning.

Desværre for klimaet og miljøet fik en kæmpe korruptionsskandale, der involverede Brasiliens store olieselskab Petrobras, fuldstændig ændret det politiske landskab, hvilket førte til valget af Jair Bolsonaro i 2018. Bolsonaro var allerede da han blev valgt en polariserende højreorienteret politiker. Han var kendt som Sydamerikas Donald Trump, for at være tilhænger af tortur, og for at ville åbne Amazonas op for økonomisk udvikling.

Bolsonaro er naturens værste fjende

I august 2019, et halvt år efter Bolsonaros indtræden, var der 85 procent flere brande end året før i Amazonas. De brasilianske miljøorganisationer beskyldte præsidenten for at være årsagen til de voldsomme brande ved at slække på beskyttelsen af Amazonas og andre uvurderlige økosystemer, lamme miljøagenturerne og samtidig opfordre til at rydde skovene og brande naturen af.

I 2020 tog brandene i Amazonas til. Lignende brande har ikke været set i over 12 år, og Amazonas var ikke det eneste økosystem der blev truet. Den tropiske savanne, Cerradoen, oplevede ligesom Amazonas voldsomme brande, og det samme var tilfældet i det unikke vådområde Pantanal, hvilket ledte til at 30 procent af området blev ryddet.

Brasiliens regering med Bolsonaro i spidsen har ført en politik, der opfordrer til at brande skoven af og rydde jorden - også de oprindelige folks jord - for at gøre plads til mere landbrug. Bolsonaro og hans regering har siden deres indsættelse taget beslutninger, der har gjort afskovning nemmere, såsom at svække Brasiliens miljøagenturer og beskåret dem med 34,5 procent mellem 2019 og 2021, hvilket har medført markant færre anholdelser og operationer mod afskovning. Eksempelvis faldt antallet af bøder givet for ulovlig afskovning i Amazonas i 2020 med 42 procent.

Den brasilianske paraplyorganisation Observatorio do Clima offentliggjorde for nyligt en rapport, hvori de beskrev en lang række af de problematiske tiltag som Bolsonaros regering har taget. Heri nævnes det blandt andet, hvordan regeringen har truet miljøorganisationerne i Brasilien, og hvordan ansatte i miljøministeriet og andre offentlige enheder, der arbejder med beskyttelse af biodiversitet, har fået mundkurv på.

Derudover har Bolsonaros regering været decideret fjendtlig over for de oprindelige folk hvilket reflekteres i det faktum, at drab på oprindelig folk er steget til det højeste niveau i over ti år. Samtidig er invasionerne af de oprindelige folks territorier steget med 135 procent i 2020 og Bolsonaro har prøvet at få en lov igennem, der har fået tilnavnet “jordtyveriloven”, fordi den giver mulighed for at frarøve de oprindelige folk deres jord uden konsekvenser.

I slutningen af 2020 offentliggjorde Brasilien deres opdaterede klimaplan under Parisaftalen og havde man forventet, at Brasilien ville øge deres klimaambitioner, blev man slemt skuffet. Brasilien fastholdte deres oprindelige mål, men lavede samtidig en lille “regneændring”, der reelt betød, at landet kunne udlede flere drivhusgasser frem mod 2025. Samtidig understregede Brasilien, at de var afhængige af udenlandsk finansiering for at nå deres mål. Denne udmelding blev af en række brasilianske NGO’er betegnet som afpresning af andre lande.

En handelsaftale som belønning

Den 28. juni 2019 ved G20-mødet i Japan præsenterede den daværende formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, en ny handelsaftale med den sydamerikanske handelsblok MERCOSUR - den største handelsaftale nogensinde. Juncker kaldte øjeblikket for virkelig historisk, og trykkede hænder med blandt andre Brasiliens præsident, men der gik ikke lang tid før der kom skår i glæden. Amazonas-regnskoven, hvoraf 60 procent ligger i Brasilien, stod i brand.

Selvom de fleste europæiske ledere i 2019 kritiserede Bolsonaro for hans hensynsløse håndtering af Amazonas, var det kun et fåtal, der direkte opfordrede EU til at sætte handelsaftalen med MERCOSUR-landene på pause indtil Brasilien ændrede deres destruktive praksis. Frankrig, Holland og Østrig har sidenhen meldt ud, at de ikke vil godkende en aftale på nuværende tidspunkt. Det samme har EU-Parlamentet. Modsat har Portugal, der netop har overtaget EU-formandskabet fra Tyskland, annonceret, at de ønsker at få aftalen godkendt. Samme melding er kommet fra Kommissionen og fra EU’s udenrigsminister Josep Borrell. Danmark har også støttet op om aftalen. Sammen med 8 andre lande skrev udenrigsminister Jeppe Kofod i efteråret et brev til Kommissionen, hvori de opfordrede EU’s handelskommissær til at sætte tempoet op og få aftalen på plads. Alt tyder på, at man vil prøve at finde en løsning, der ikke indebærer en genåbning af forhandlingerne, hvilket reelt betyder, at man arbejder for at få godkendt en aftale, der har været under beskydning fra flere sider. Det nuværende udkast til aftalen er dog problematisk, blandt andet fordi det bliver en fjer i hatten på Bolsonaro og hans regering, og samtidig vil medføre en stigning i den allerede voldsomme skovrydning. Hertil kommer, at aftalen også vil føre til en øget udledning af drivhusgasser.

Danmark og EU bør ikke belønne Bolsonaro

Der er intet der tyder på, at Bolsonaro vil ændre adfærd i 2021, heller ikke hvis en handelsaftale indgås. Bolsonaro og hans regering har hele tiden været tydelige omkring deres prioriteter, som ikke indebærer beskyttelse af økosystemer eller oprindelige folk.

Verdens Skove opfordrer derfor den danske regering og EU til ikke at godkende den nuværende aftale og i stedet stille krav til Bolsonaro. Ellers vil EU belønne Brasiliens ødelæggende klima- og miljøpolitik. Aftalen bør genforhandles med fokus på at sikre stærke og forpligtende mekanismer, som værner om klima, miljø og oprindelige folk.

Du kan læse mere om hvad Verdens Skove mener om Mercosur-aftalen her. og skriv under på vores kampagne mod skovbrande i Amazonas her.