Estland standser intensiv skovdrift i Natura-2000 områder

Efter pres fra civilsamfundet og EU-kommissionen erkender Estlands regering, at den har fejltolket habitatdirektivet for Natura 2000. Det betyder, at der sættes en stopper for tilladelser til intensiv skovdrift i landets Natura 2000-områder. Det er også godt nyt for naturen i de mere end 12.000 hektarer med private Natura 2000-områder. Det betyder nemlig bedre beskyttelse og bevarelse af naturtyper og vilde dyre- og plantearter.

Af Marie Sandvad

Der er kommet et forbud mod skovdrift i Estlands Natura 2000-områderne, som foreløbigt skal vare i 28 måneder. Årsagen til det nye forbud skyldes især, at EU-kommissionen har startet en traktatbrudsprocedure, da Estland har givet tilladelse til renafdrift (clear cutting) og intensiv skovdrift i Natura-2000-områderne, og det kan føre til, at sagen bringes for EU-domstolen. En gruppe på 11 estiske miljøorganisationer har gennem længere tid, uden held, forsøgt at råbe regeringen op. Derfor indsendte de en klage til EU-kommissionen, og risikoen for en EU retssag har endeligt fået den estiske regering til at reagere. Udover det tidsbegrænsede forbud mod skovdrift udtaler Estlands miljøminister Erki Savisaar nu, at han ønsker en ændring i landets naturbeskyttelseslov, der skal sikre beskyttelse af Natura 2000-områderne ud over de 28 måneder. Verdens Skove har også været med til at presse på for, at Natura-2000 områderne bliver fri for intensiv udnyttelse.

Natura 2000 udgør 17 procent af landarealet i Estland

Ifølge Rainer Vakra, formand for det estiske folketingets miljøudvalg dækker Natura 2000-områderne et estimeret areal på 42.358 hektarer. Det svarer til cirka 17 procent af landarealet i Estland og heraf er 12.685 hektarer privatejet. I et Natura 2000-område skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. Det betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika. For at kompensere private skovejere i Natura 2000-områder betaler den estiske regering 60 eller 110 Euro per hektar i et Natura 2000-område afhængigt af, hvilken type af beskyttet zone, det drejer sig om.

Civilsamfundet klager til EU-kommissionen

I Natura 2000-områder må der ikke gennemføres aktiviteter, som bringer målsætningerne om bevarelse af det beskyttede dyre- og planteliv i fare. Omfattende skovfældning har ifølge lokale miljøorganisationer samt en rapport, som Verdens Skove bidragede til, gennem en længere periode modarbejdet disse målsætninger. Derfor har estiske miljøorganisationer længe forsøgt at råbe regeringen op om overtrædelserne af habitatdirektivet. Da regeringen valgte at overhøre dette, gik organisationerne skridtet videre og klagede til EU-kommissionen, som i juni 2021 reagerede med den første formelle henvendelse til Estland om overtrædelserne.

Siim Kuresoo fra en af miljøorganisationerne i Estland giver udtryk for, at selvom det er på tide, at regeringen endelig reagerer, er det ærgerligt, at de var nødt til at gå så vidt, inden de blev taget seriøst. Det ville være bedre, hvis det havde været muligt at ordne det internt i Estland, fortsætter han, men det er positivt, at EU-kommisionen tager biodiversitet seriøst.

EU-domstolen kan give Estland økonomiske sanktioner

Under hensyntagen til i hvor lang tid reglerne er blevet brudt, kan EU-domstolen give Estland en bøde med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at Estland kan dømmes til at betale et maksimalt engangsbeløb på 17,7 millioner Euro plus 6,9 millioner Euro per år retrospektivt tilbage til 2004, hvor Natura 2000-områderne blev etableret. Overtrædelse af Natura 2000 habitatdirektivet kan altså blive en bekostelig affære for Estland og løbe op i over 100 millioner Euro.

Når efterspørgsel på biomasse fører omfattende skovfældning

Verdens Skove har gennem længere tid med bekymring fulgt udviklingen i skovfældning i Estland. For meget af det træ, der kommer fra de estiske skovområder bliver brændt af i danske kraftværker som træbaseret biomasse. Incitamentet til at brænde skovene af er ikke blevet mindre af, at afbrænding af biomasse på papiret er CO2-neutralt og at der gives tilskud til opførsel af værker, der netop afbrænder biomasse. Den Estiske Naturfond har i den ovenfor nævnte rapport dokumenteret, hvordan -industrien som eksporterer træbaseret biomasse til ikke mindst Danmark, netop har betydet øget skovdrift i de beskyttede Natura 2000-områder. Derfor er det ifølge Verdens Skove glædeligt, at der den intensive skovdrift i Estlands Natura-2000 områder nu indstilles, og vi ønsker de estiske miljøorganisationer tillykke med, at deres indsats for Natura-2000-områderne langt om længe har båret frugt. Det er ikke mindst de plante- og dyrearter, som længe har lidt under den hastigt voksende skovdrift, der nu kan få et tiltrængt pusterum for menneskelige aktiviteter. Du kan læse mere om vores kampagne fra 2021 om biomasse her.