Det juridiske slag om Bolivias skove

Oprindelige folks rettigheder og territorier er et stærkt forsvar for verdens skove. I Bolivia er oprindelige folks rettigheder sikret ved lov, men ofte overholdes de ikke automatisk. Derfor prioriterer Verdens Skove sammen med vores partnerorganisation, CEJIS, det juridiske arbejde med at sikre, at deres rettigheder og territorier anerkendes.

Af Jonas Schmidt Hansen, redaktør

Oprindelige folk fra Bolivias lavland er skovenes, økosystemernes og biodiversitetens vogtere. Uden dem og rettigheden til deres territorier i skovene, hvor deres forfædre levede, ville langt det meste af landets uvurderlige regnskove og de såkaldte tropiske tørskove, hvor det ikke regner så meget, over tid blive ryddet til landbrug, minedrift og andet af udvindingsindustrien. Normalt er det dog en kamp at få myndighederne til at håndhæve landets love og endda forfatningen, som giver både naturen og oprindelige folk særlige rettigheder. De oprindelige folk kender ikke altid loven og deres egne rettigheder ret godt, da de ikke nødvendigvis er gode til spansk og generelt har udfordringer med at manøvrere i det bolivianske bureaukrati. Derfor hjælper Verdens Skove og vores bolivianske partnerorganisation, CEJIS (Centro de Estudios Jurídicos e Investigación Social) de oprindelige folk med netop disse udfordringer. CEJIS har nemlig specialiseret sig i at hjælpe oprindelige folk med at få retten til deres territorier samt forsvare dem juridisk imod udefrakommende trusler.

Silvana Moldes Alvarodo, som er koordinator hos CEJIS, forklarer, at det ofte er en lang og krævende proces at få myndighederne til at følge national lovgivning og internationale konventioner.

“Oprindelige folk har i henhold til FN’s ILO konvention retten til “frit forudgående informeret samtykke” i anliggender, der vedrører oprindelige folk og deres territorier. Det vil sige, at de har ret til at blive hørt og til at komme med indsigelser i alle sager, der vedrører dem og deres territorier. Det sker dog langt fra altid, og derfor er det nødvendigt at arbejde for at få myndighederne til at anerkende de rettigheder, som loven tilskriver,” siger hun.

Hun tilføjer, at en ting er lov, en anden ting er hvilken politik der føres i landet og hvilke interesser regeringen har. I Bolivia er der en interessekonflikt mellem de oprindelige folk fra lavlandet og oprindelige folk fra højlandet og bjergene samt landbrugsindustrien. De sidste årtier har der været en migration fra højlandet mod det mere frodige lavland, og tilflytterne har i de senere år allieret sig med landbrugsindustrien. Oprindelige folk fra lavlandet, som ofte lever i og af skovene, har en større interesse i, at de frodige skove bevares. Tilflytterne og den eksisterende landbrugsindustri ser derimod skovene som u-udnyttet landbrugsjord, der skal ryddes for økonomisk profit.

Ud over det juridiske arbejde, hjælper Verdens Skove og vores partnere også de oprindelige folk med at overvåge deres territorier med droner. Foto af Verdens Skove

Ekstra udfordringer under coronapandemien

Bolivia oplever derfor i disse år en eksplosiv ekspansion af landbrugsarealet til skade for uvurderlige naturområder og økosystemer. Ofte sker dette i oprindelige folks territorier uden at de oprindelige folk bliver inddraget eller hørt, eksempelvis fordi deres territorier endnu ikke er anerkendt. Silvana Moldes Alvarado fortæller, at problemerne kun er blevet værre under coronapandemien: “To dekreter er blevet besluttet af staten under påskuddet af, at ville producere mere mad til befolkningen: At udvide landbruget samt indførelsen af GMO-afgrøder (genmodificerede afgrøder, red). I virkeligheden handler det om at skabe profit til landbruget og mere eksport med øget produktionen af soja, kød, biobrændsel, bomuld, dyrefoder, sukker, majs og andet, der dyrkes i industriel skala. Den nuværende økonomiske politik fører til skovrydning og medfører at mikroorganismer, insekter og dyr dør, samt at drikkevandet forgiftes, når landbruget bruger store mængder pesticider. Det er staten, som har står bag iisse idéer, og det har en direkte effekt på territorierne, da man fjerner skov for at få plads til flere marker,” forklarer hun.

Under og efter den politiske tumult i Bolivia i 2019 og med pandemien som undskyldning, er kravet om at inddrage oprindelige folk ofte blevet glemt. Det sker selvom, at GMO-afgrøder, pesticider og kemikalier i landbruger har en direkte effekt på de oprindelige folk, som bliver syge og deres skove ødelagt. Samtidig har de ikke kunnet mobilisere sig og udtrykke sig under coronapandemien, da de isolerede sig ude i landsbyerne for at undgå at blive smittet, da landet lukkede ned.

“Det er en del af forfatningen, at oprindelige folk skal høres, og de nye love er i strid med den. De oprindelige folk kan dog lave egne regelsæt i egne territorier, som kan matche og modsvare de nationale regler. Krøllen på halen er, at staten skal godkende de oprindelige folks regler. Problemet er, at det er staten selv, der forbryder sig mod de oprindelige folk i første omgang,” forklarer Silvana Moldes Alvarado. Dog forklarer hun, at der er manøvrerum i det legale og civile rum, som kan lægge pres på regeringen og embedsværket via lobbyisme, pres på nøglepersoner i embedsværket samt via demonstrationer og blokader. Netop dette har CEJIS masser af gode erfaringer med. Og selvom det nogle gange kan virke som en sej kamp, så står de fleste af skovområderne stadig i de områder, hvor territorierne er anerkendt og de oprindelige folks rettigheder er overholdt.

Denne jaguar, som Gry Errboe og Javier Bejarano, Verdens Skoves tekniske medarbejder fra Bolivia, mødte i movimaernes territorium, nyder godt af territoriets beskyttelse. Foto af Javier Bejarano.

Adgang til retshjælp

På grund af det øgede pres under coronapandemien har Verdens Skove og CEJIS intensiveret støtten til oprindelige folk. Gry Errboe, der er koordinator for Sydamerika for Verdens Skove forklarer, at CEJIS og Verdens Skove har øget oprindelige folks adgang til retshjælp samt fremsendt et modforslag til de tiltag, regeringen er kommet med.

“Civilsamfundet ønsker økonomisk udvikling, og det er det, regeringen påstår, at de vil sikre med de nye love, selvom det går ud over folkesundheden, miljøet og oprindelige folks territorier samt medfører marginaliserering af mange oprindelige folk økonomisk. De forslag, som vi stiller sammen med CEJIS vil, hvis de gennemføres, sikre at oprindelige folks ret til frit, forudgående og informerede samtykke indskrives i kommende love, beslutninger og andre større beslutninger, der kan have betydning for oprindelige folk. Når de oprindelige folks rettigheder overholdes, så hjælper det skovene og biodiversiteten,” forklarer hun.

På nuværende tidspunkt leder CEJIS en undersøgelse blandt oprindelige folk for at kortlægge, hvor deres rettigheder bliver krænket. Herefter vil undersøgelsen med de oprindelige folks egne ord blive præsenteret for myndighederne, sideløbende med, at der udarbejdes et forslag til, hvordan man rent juridisk kan sikre at retten til frit, forudgående og informerede samtykke sikres i love, dekreter og større projekter.