Den vigtigste biodiversitetskonference hidtil er skudt i gang - men uden dansk repræsentation

Den internationale konference for biodiversitet er startet denne uge, og står til at blive den vigtigste hidtil. Målet er at vedtage en global plan, der kan bremse hastigheden på det biodiversitetstab, vi lige nu oplever. Imidlertid står Danmark uden regering og dermed uden en minister til at støtte op om denne vigtige aftale.

Af Amanda Veirum

I 30 år har verdenssamfundet sat mål og lovninger for at bremse tabet af biodiversiteten, og alligevel mister vi fortsat arter af planter og dyr i en umådelig hast. Hvis ikke der snart kommer handling bag de mange ytrede ord, får det store konsekvenser for naturen og Jorden, som vi kender den. Biodiversiteten dækker over variationen af liv i naturen, alt fra planter til dyr, insekter og organismer.

Derfor er årets verdenskonference for biodiversiteten ekstra vigtig. Øverst på agendaen står nemlig en international aftale med ét ledende mål; at bremse tabet af arter inden år 2030. Imidlertid står Danmark i limbo mellem regeringer og uden ministre, der kan repræsentere Danmark ved denne vigtige begivenhed. Biodiversitetskonferencen, COP15, er den 15. af sin slags og udspiller sig i år i Montreal, Canada.

“Det er dybt problematisk, hvis ikke Danmark sender en officiel ministerrepræsentant på årets biodiversitets-COP. Som grønt foregangsland, hvor natur og klima bliver nævnt som en politisk prioritering, skal vi selvfølgelig også bakke op om at få en ambitiøs aftale for naturen i hus,” siger Verdens Skoves teamleder for politik og engagement, Gry Bossen.

Naturen mangler plads
Én af de helt store årsager til faldet i biodiversitet er, at mennesker optager radikalt mere plads på jordkloden. Vores forbrug, ekspansionen af landbrug og urbane områder æder sig ind på den plads, som naturen før havde at boltre sig på. Verdens arter af både dyr og planter trues eller uddør helt, fordi deres hjem bliver komprimeret til mosaikker i landskabet frem for sammenhængende naturområder.

“Hvis vi skal stoppe tabet af arter, bliver vi nødt til at give naturen mere plads. Derfor skal sætningen ‘mere plads til naturen’ stå som en ledestjerne for den fremtidige aftale,” udtaler Gry Bossen.

Verdens gamle skove skal især have særlig beskyttelse. 80 procent af al landlevende biodiversitet findes i skovene, og i særlig høj grad i de ældste skove. Mange gamle skove bliver alligevel fortsat fældet til fordel for landbrug, plantage- og produktionsskove med kun én sort. Siden år 2000 har vi mistet hele 47 millioner hektar af de ældste skove verden over, og man tør kun forestille sig, hvor mange arter, vi har mistet med dem.

Økosystemer er opbygget af dyr og planter, der er afhængige af hinanden på forskellig vis, så når arter forsvinder, bliver dette sammenspil svækket. Det kan resultere i yderligere degradering af økosystemet og dermed yderligere biodiversitetstab. Vi befinder os altså i en nedadgående spiral, som ikke kan holde til, at økosystemerne bliver mere skrøbelige.

Naturbevaring kræver økonomisk og politisk vilje
Én af de helt store grunde til, at tidligere initiativer på området er fejlet, er mangel på politisk implementering af de indgåede aftaler.. Skal vi for alvor standse tabet af biodiversitet, skal vi lave en ambitiøs aftale, som vi faktisk overholder denne gang. Det indebærer også at det bliver økonomisk prioriteret med tilstrækkelig finansiering på området.

Hvis vi skal have forhåbninger til at årets biodiversitetskonference skal skabe en reel forskel for naturen, skal aftalen fra konferencen være bindende for alle lande. Der skal skabes fælles mål, der kan implementeres på nationalt niveau, så alle lande er med til at løfte opgaven.

Derudover skal der laves reguleringer, der kan sikre, at pengestrømmene ender dér, hvor de har mest gavn. Det er anslået, at regeringer verden over for nuværende bruger over 500 milliarder dollars på projekter, der er med til at skade biodiversiteten. Det kan være finansiel støtte til landbrug eller skovbrug, der er nogle af de største drivkræfter bag tabet af biodiversitet. Samtidig mangler hele 700 milliarder dollars til at realisere de initiativer, der er med til at skubbe biodiversiteten i den rigtige retning.

Det er afgørende, at der ikke investeres, gives subsidier eller anden støtte til ødelæggelsen af naturen, og at der samtidig kanaliseres midler til at beskytte og genskabe biodiversitet. Naturen er allerede en mangelvare og skal bruge al den gode vilje, vi kan skrabe sammen - også politisk og økonomisk.

Oprindelige folk er vores bedste allierede
22 procent af landjorden er oprindelige folks territorier, hvor hele 80 procent af den landlevende biodiversitet findes. Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at dette ikke er et tilfælde. De oprindelige folk er de allerbedste til at bevare sunde skovsystemer, der udgør fundamentet for en mangfoldighed af liv - altså biodiversiteten.

Oprindelige folk har gennem flere generationer skabt et liv i sammenspil med skovene, og de understøtter på den måde hinanden. Men oprindelige folk er hårdt presset af andre og udefrakommende interessenter, der i de fleste tilfælde omdanner skove til monokulturelt landbrug eller minedrift. De oprindelige folk kæmper for deres områder, men deres rettigheder bliver i flere lande, eksempelvis Brasilien, Nicaragua og Honduras, konstant undermineret. Det går ud over befolkningen og i sidste ende også naturen.

“Oprindelige folk og det effektive arbejde, de udfører for naturbeskyttelse, skal anerkendes som essentielle og som vigtige allierede for at opnå biodiversitetsmålene - især i en international aftale for naturen,” uddyber Gry Bossen.

Verdens Skove kæmper for skovene
Forud for biodiversitetskonferencens start i onsdags var Verdens Skove, med underskrifter fra 6.805 danskere i hånden, hos Miljøministeriet for at opfordre dem til at stille op og tage ansvar til biodiversitets-COP’en. Selv i Danmarks ‘regeringsløse’ tilstand, kan det ikke undskyldes, at vi ikke stiller med en ministerrepræsentant, når vigtige globale aftaler bliver forhandlet. Danmark skal selvfølgelig bakke op før, under og efter med både internationale og nationale forpligtelser til naturen og al den mangfoldighed af liv, den huser.

Vi skal snart se handling for at kunne nå 2030-målet om at standse tabet af arter og det kræver en både seriøs og ambitiøs aftale. Det mindede vi dem om i Miljøministeriet sammen med fem krav, som, vi mener, er absolut nødvendige i en fremtidig aftale for biodiversiteten:

• Stop fældning af vores gamle skove nu!
• Giv naturen plads nok til at stoppe tabet af arter!
• Inkludér oprindelige folk og giv dem retten til deres territorier!
• Lav en bindende aftale med gode politiske rammer!
• Lav en aftale der kan sikre finansiering til biodiversiteten!

Verdens Skove er selvfølgelig også i Canada for at kæmpe for en aftale for naturen, der kan gøre en reel forskel. Det gør vi med de fem krav i hånden og med støtte fra de mange underskrifter fra danskere, som også mener, at naturen skal prioriteres!

Klik ind på vores sociale medier for at følge med løbende fra biodiversitetskonferencen!