Den sidste overlevende af isoleret oprindeligt folk er død

Den sidste overlevende fra et isoleret folkefærd dybt inde i Amazonas-regnskoven er død. Gennem de sidste 26 år har han levet alene, fordi hele hans folk blev dræbt af illegale minearbejdere og kvægfarmere. Hans død fortæller den sørgelige historie om endnu et oprindeligt folk, der er forsvundet for altid, og ikke mindst om den barske virkelighed, som oprindelige folk lever i.

Af Ida Lund, geografistuderende

Det sidste medlem af et ganske særligt oprindeligt folk døde denne sommer. Det oprindelige folk levede i Tanaru-territoriet i Amazonas-regnskoven i Brasilien tæt ved grænsen til Bolivia. Navnet på folket eller hvilket sprog de talte, blev aldrig kendt. Hvad man ved er, at størstedelen af folket blev dræbt tilbage i 1970’erne af kvægfarmere, der ønskede at overtage deres territorium til kvægdrift. Kun syv medlemmer af det oprindelige folk overlevede denne massakre. I 1995 blev de atter angrebet af illegale minearbejdere, hvor den nyligt omkomne mand var den eneste overlevende. Han har derfor levet helt alene de seneste 26 år indtil hans nylige død.

Manden blev denne sommer fundet død i sin hængekøje dækket af papegøjefjer. Den rituelle udsmykning indikerer, at han sandsynligvis vidste, at han skulle dø. Ifølge de brasilianske myndigheder døde manden af naturlige årsager, cirka 60 år gammel.

Hullets mand
Man ved ikke meget om denne mand eller hvordan han levede. Efter massakren, der efterlod ham som ene medlem af hans folk, blev de brasilianske myndigheders instans for oprindelige folk, FUNAI, opmærksomme på ham. Dog har hans tydelige signaler om ikke at ville kontaktes gjort, at FUNAI har holdt sig på afstand.

Hvad man ved om ham er, at han flyttede sig meget rundt. Man har fundet mere end 50 stråhytter, som han gennem tiden har bygget og efterladt. Man har observeret, at han selv har dyrket majs og kassava og desuden har gået på jagt samt samlet frugt og honning. En ting, som har skabt særlig undren, var hans store, dybe huller. Han efterlod sig ved mange af sine hytter et stort, dybt hul, som man stadig ikke ved med sikkerhed, hvad han har brugt til. Var det fælder til at fange dyr? Brugte han dem som gemmested? Eller havde de et spirituelt formål? Teorierne om disse huller er mange, og denne store undren har givet ham tilnavnet “Hullets mand”.

Kun ganske få billeder og videooptagelser eksisterer af ham. Selvom FUNAI har et princip, der foreskriver, at isolerede oprindelige folk ikke bør kontaktes unødigt, har man alligevel valgt at at holde øje med manden. Dette skyldes blandt andet, at for at fortsat kunne frede territoriet, hvor han levede, måtte de dokumentere, at han stadig var i live. Det lykkedes nemlig FUNAI i 2007 at frede 8.000 hektar af det område, hvor han holdte til. Rundt omkring er der nemlig et mosaik at kvægfarme, der er ivrige efter at overtage arealet.

Trods fredningen blev han i 2009 igen angrebet af fremmede med våben, men han overlevede angrebet.

Kampen for oprindelige folks rettigheder fortsætter
Beretningen om den solitære mand kaster lys på en grum virkelighed. Mange oprindelige folk kæmper stadig for retten til deres territorier, og mange lever fortsat i fare for udefrakommende, der enten udnytter deres land, fordriver dem fra deres territorier eller slår dem ihjel. De oprindelige folks territorier rummer ofte store arealer, der er attraktive for landbrugsindustrien, og er desuden rigt på naturressourcer, som eksempelvis mine- eller tømmerindustrien har interesse i.

Hos Verdens Skove støtter vi oprindelige folk i både Syd- og Mellemamerika i at styrke deres rettigheder og genvinde eller segmentere retten til deres territorier, som ofte er blevet taget fra dem eller ikke bliver respekteret.

“Mange steder i verden bliver oprindelige folk undertrykt. De lever i konstant fare for, at andre indtager deres land, og ofte er der ingen hjælp at hente hos de lokale eller nationale myndigheder,” forklarer Gry Errboe, der er koordinator for Verdens Skoves arbejde i Sydamerika

Både Akuntsu-folket og Kanoê-folket, der har territorium i nærheden af “Hullets mand”, har lidt samme tragiske skæbne, som overgik den ensomme mand. De har nemlig også oplevet angreb fra udefrakommende gennem 1970’erne og 80’erne, hvilket kun har efterladt få medlemmer tilbage af begge folk.

Ældgammel visdom og kultur går tabt
Døden af den solitære mand betyder, at dette særlige folk nu er forsvundet for altid.

“Når hele grupper af oprindelige folk forsvinder, mister vi ældgammel visdom. Vi mister helt unikke traditioner og kulturer. Mange af de oprindelige folk, der lever helt isoleret i regnskoven, er så tæt forbundne til naturen, at vi også mister en helt særlig viden om naturen, som vi ikke kan få igen,” siger Gry Errboe.
Hun pointerer: “Døden af “Hullets mand” skal være et opråb til verden om, at vi ikke må lade de oprindelige folk kæmpe denne kamp alene”.

Mandens lig er nu blevet obduceret i regionens hovedby, og der har været enighed om, at han selvfølgelig skal begraves i sit territorium - der hvor han hører til.

Hvad der kommer til at ske med de 8.000 hektar fredet skovareal er uvist. Det er nemlig usikkert, om FUNAI kan opretholde fredningen af området, nu hvor det oprindelige folk ikke længere er der. Territoriet i Amazonas-regnskoven er derfor nu i endnu større risiko for at blive invaderet og ryddet.