Nyhed -
“Den grønneste finanslov nogensinde” er med regnefejl og udeladelse af import slet ikke så grøn endda
De tal, der ligger til grund for regeringens såkaldt grønne finanslov, indeholder omdiskuteret regnefejl for landbrugets CO2-udledning og forholder sig ikke til landbrugets klimabelastende import.
Af: Sally Jensen
Da regeringen i december offentliggjorde sin finanslov, som af Radikale Venstres formand Morten Østergaard blev kaldt “Den grønneste finanslov nogensinde”, gjorde de det på baggrund af tal fra Det Nationale Center for Miljø og Energi. Deres udregninger har baseret sig på, at Danmarks landbrug har 108.000 hektar lavbundsjorde. Det er dog siden kommet frem, at tallet i virkeligheden er 171.000 hektar - altså en forskel på 63.000 hektar.
Lavbundsjorde er vandholdige jorde, der lagrer CO2 i gamle planterester. Når landbruget indtager og dræner lavbundsjorde for at kunne dyrke dem, nedbrydes de gamle planterester, og jordene frigiver den oplagrede CO2. Da arealet med drænede lavbundsjorde viser sig at være 63.000 hektar større end antaget, udledes der altså cirka 1,6 ton mere CO2 hvert år, end man troede.
Regeringen bryster sig af finanslovens ambitioner om at reducere CO2-udledningen med 0,5 ton i 2030. De 1,6 tons ekstra CO2, der nu bliver lagt oven i regnestykket, er dog langt mere, end finansloven har til formål at mindske, hvilket vil sige, at landbrugets CO2-udledning nu i bedste fald kommer til at være 1,1 tons højere i 2030 end regeringen troede.
Oppositionspartierne har på baggrund af regnefejlen kaldt fødevareminister Mogens Jensen (S) i politisk samråd. Mogens Jensen erkender, at regeringen burde være blevet informeret om regnefejlen tidligere, eftersom han selv var bevidst om den i næsten tre måneder, før den blev videregivet.
Klimabelastende import udelades
Hos Verdens Skove håber Gry Bossen på, at den uheldige øgning af landbrugets forventede CO2-udledning vil give anledning til ændringer i det danske landbrug, og at man muligvis vil overveje at revidere systemet for, hvordan man opgør klimaaftryk. Allerhelst kunne hun ønske sig, at man også begyndte at tage hensyn til de processer, der foregår uden for landets grænser.
Regeringensopgørelser af CO2-udledning baserer sig nemlig udelukkende på de processer, der foregår i Danmark. Når landbruget importerer maskiner, foder eller andet fra udlandet, indgår hverken produktionen eller transporten altså i det danske regnestykke. Det synes især problematisk, når man handler med lande, der kun har meget begrænsede klimaambitioner, og derfor ikke selv tager ansvar for at nedbringe CO2-udslippet ved produktion og eksport.
“Man kunne håbe på en banebrydende ændring i det danske landbrug, og her ville det være oplagt at se på landbrugets aftryk uden for Danmark. For eksempel kan man kigge på importen af soja fra Sydamerika, der fodres til danske landbrugsdyr, og som er skyld i skovrydning, der udleder meget CO2”, siger Gry Bossen.
Verdens Skove har tidligere beskrevet de mange negative konsekvenser for miljø og klima, der er forbundet med Europas import af soja fra Sydamerika. Hvis den danske landbrugsindustri begyndte at stille krav til og have kontrol over den importerede soja, ville det være muligt at sikre, at sojaen eksempelvis ikke har forårsaget afskovning eller ødelæggelser er økosystemer, og da ville sojaen have et langt mindre klimaaftryk end i dag.
