Dansk momentum kan sikre mindre afskovning

Som en del af formandskabet for Amsterdam-Partnerskabet, spiller Danmark en væsentlig rolle i et netværk, der kæmper for at stoppe afskovning. Derfor står Danmark også med en gylden mulighed for at sætte afskovning højt på agendaen. Spørgsmålet er, om det er nok?

Af Amanda Veirum

I 2015 blev verdens lande enige om Parisaftalen. Samme år gik en række lande sammen i Amsterdam-Partnerskabet med det formål at arbejde for at stoppe afskovning. Sidenhen er afskovning kommet højt på den globale agenda, og ved COP26 underskrev over 140 lande Skovløftet med det ene formål at stoppe afskovning senest i 2030. Samtidig er blandt andre EU gået i gang med udkastet til en lov, der skal sikre, at import og eksport til og fra EU ikke har medført afskovning.

Dette forår har Danmark været formand for Amsterdam-Partnerskabet, som udover Danmark består af Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Spanien og Storbritannien. Den 23. juni mødes landene i København til en stor konference om afskovning med deltagelse af både civilsamfundet og industrien. På dagsordenen er blandt andet EU’s kommende lov mod afskovning.

Guld og grønne skove
Forventningerne til mødet den 23. juni er høje, og med den danske handlingsplan mod afskovning i lommen har det danske formandskab sat scenen for en konference, der kan føre til mere handling. Netop handling er der i høj grad brug for. Siden 1990 har vi på verdensplan mistet 420 millioner hektar skov, svarende til 10 procent af verdens skovareal.

“De sidste års tid har der været utrolig meget snak om, hvordan vi stopper afskovningen globalt. Der har nærmest ikke været et internationalt topmøde uden skov på agendaen og alligevel fortsætter afskovningen med at stige, blandt andet i Brasilien”, konstaterer Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver hos Verdens Skove.

Men mange af de gode intentioner er kun blevet ved snakken. Hun efterlyser derfor mere handling blandt andre fra Danmark: “Danmark har haft formandskabet for Amsterdam-partnerskabet i et halvt år nu, og der har været masser af mulighed for at rykke på denne dagsorden, herunder i EU, men diskussionerne har ikke rigtig ført nogen steder. Amsterdam-Partnerskabet har potentiale til at lede denne dagsorden, men det kræver mere end blot fine ord - det kræver handling. Det venter vi stadig på.”

En EU-lov kan ændre spillet
Ikke længe efter mødet den 23. juni skal EU-medlemslandene, herunder medlemmerne af Amsterdam-Partnerskabet, foruden Storbritannien og Norge, stemme om deres holdning til EU’s kommende lov mod afskovning. Det sker den 28. juni, når medlemslandenes miljøministre mødes i Bruxelles til rådsmøde. Afstemningen den 28. juni er vigtig, fordi det er her, at Rådet vurderer Kommissionens udkast til loven mod afskovning og kommer med deres forslag til, hvordan loven skal se ud. Efterfølgende skal Rådet, Kommissionen og Parlamentet blive enige, men rådet er notorisk kendte for at være mere konservative end Parlamentet og alt tyder på, at det også vil være tilfældet denne gang.

“Der er ikke meget der tyder på, at vores ønsker til forbedringer kommer med i Rådets position og det er godt nok ærgerligt, for der er nogle ting, der skal forbedres, hvis denne lov skal sikre et stop for afskovning,” forklarer Anne-Sofie Henningsen og fortsætter: “ Det er helt essentielt, at loven beskytter alle økosystemer og ikke kun skov, at oprindelige folks rettigheder sikres, og at alle varer, der kan medføre afskovning, er dækket. Desværre er dette ikke tilfældet i det nuværende udkast”.

Derfor ser Anne-Sofie Henningsen også mødet den 23. juni som den absolut sidste mulighed for at få skubbet Rådet i en mere ambitiøs retning, og hun håber, at Danmark vil gøre en indsats for, at det lykkes.

“Hvis ikke Rådet bliver mere ambitiøst, så skal Parlamentets position være endnu mere ambitiøst - ellers ender vi med et svagt kompromis, og det er skovene ikke tjent med,” afslutter hun.

Verdens Skove skubber på
Du kan hjælpe os med at sikre en stærk position i Parlamentet ved at skrive under på vores kampagne her og kræve, at de danske parlamentarikere skriver en lov, der:

• Beskytter alle naturtyper! Skove, savanner og vådområder, er alle afgørende for at bevare naturens mangfoldighed.

• Gælder for alle produkter, som har selv den mindste risiko for at have forårsaget skovrydning.

• Sørger for, at beskytte oprindelige folks rettigheder og deres territorier. De er vores vigtigste allierede i kampen for at bevare skovene.