Brasilien anerkender, som det første land i verden, Parisaftalen som en menneskeret

For første gang er en klimasag nået til højesteret i Brasilien, og det har resulteret i intet mindre end en indskrivning af Parisaftalen i landets forfatning som en menneskeret. Det er en interessant udvikling for Brasilien, der netop er en af de lande i verden med højest CO2-aftryk og en alarmerende afskovningsrate.

af Amanda Veirum

Parisaftalen skal anses for at være en menneskeret. Det blev i juli vurderet og stemt igennem af Brasiliens højesteret. Dette indebærer blandt andet, at enhver brasiliansk lovgivning fremadrettet skal stemme overens med Parisaftalen for at kunne vedtages. Hvis det ikke sker, skal det betragtes som et brud på den nationale forfatning og på menneskerettighederne.

Dommen er kulminationen på en lang process, der startede med en anklage indgivet for to år siden af fire politiske partier, der anklagede regeringen for at have sat Klimafonden helt ud af funktion i 2019. Klimafonden er en del af Brasiliens nationale klimapolitiske plan, som blev vedtaget tilbage i 2009 med formål at sikre national støtte til projekter, der gavner det lokale miljø i Brasilien.

Brasiliens regering er før blevet stævnet for klimasager, men dette er første gang, at en sag når hele vejen til Højesteret. Dommen vil i praksis betyde, at Parisaftalen skal behandles som en menneskerettighedstraktat og får derfor status som supranational lovgivning. Brasiliens højeste forbundsdomstol erklærede i forlængelse heraf, at “der derfor ikke er nogen juridisk gyldig mulighed for at undlade at bekæmpe klimaforandringerne”.

Brasilien - et af verdens mest CO2-tunge lande 
Brasilien er et af de lande i verden, der udleder allermest CO2, og står for cirka 2,5 procent af de samlede globale CO2-udledninger. Det skyldes især den enorme afskovning og afbrænding af skovområder i Amazonas. Afskovningen i Brasilien har accelereret under den nuværende præsident Jair Bolsonaro, hvor der år efter år sættes nye rekorder for skovrydning og skovbrande.

Med sin nuværende kurs bidrager Brasilien i høj grad til et opvarmningsscenarie for kloden, der langt overstiger Parisaftalens målsætninger, der fremskriver at holde temperaturstigningen under 2 grader, og med indsatser for holde den under 1,5 grader.

Højesteretten har udtalt bekymring for den fortsat skyhøje skovrydning, der foregår i landet. Højesteretten anerkendte i den forbindelse, at Klimafonden netop er et af de værktøjer, der kan være med til at støtte projekter, der skal beskytte klimaet og på den måde sænke landets samlede CO2-udledninger. Da regeringen har sat Klimafonden ud af kraft, anser højesteretten det som en måde at omgå den nationale forfatning, der tydeligt dikterer, at staten skal beskytte miljøet for både nuværende og fremtidige generationer.

Flere klimasager på vej
Som konklusion på sagen krævede højesteretten, at Klimafonden skal genaktiveres i sin fulde funktion. Derudover står der allerede yderligere to klimasager og banker på hos domstolen.

I den ene af sagerne er regeringen anklaget for ikke at sikre ordentlig implementering af handlingsplanen, der skal forebygge og kontrollere skovrydning i Amazonas og i den anden, er regeringen anklaget for ikke at forvalte Amazonas-Fonden. Fonden har set en kraftig nedgang i aktiviteter siden Bolsonaro overtog præsidentposten.

Med domfældelser som denne, bliver der bygget en bro mellem klimaforandringer og menneskerettigheder. Noget, som menneskerettighedsorganisationer før har udtalt manglede i forbindelse med Parisaftalens skabelse. At Brasilien anerkender Parisaftalen som en menneskeret er en interessant udvikling, som kan komme til at præge Brasiliens fremtidige førte politik, og måske efterlade ringe i vandet til inspiration hos resten af verdenssamfundet.