BLOG 6: I de bolivianske bjerge

Inden turen går til FSC-værkstedet og El Alto, får vi en rundvisning i La Paz af en af værkstedets medarbejdere, Andres. La Paz er en millionby med en fantastisk udsigt til de omkringliggende bjerge. Her går kvinderne traditionelt klædt med hat og farvestrålende tekstiler, og luften er tynd, så nyankomne som os må hive efter vejret.

Men selvom bjergene er smukke, så fortæller de også en historie om global opvarmning og klimaforandringer. Vores guide, Andres, fortæller, at da han var barn, havde de nærmeste bjerge omkring La Paz sne på. I dag er sneen væk, og bjergene fremstår rå. Som alle andre steder på kloden rammer den globale opvarmning altså også her. Det gør endnu en gang vores fokus på at bevare skovene aktuelt.

Vi går på et lille marked, hvor Thomas udvælger tekstil til sit design. ”Jeg vil gerne finde noget, som både er traditionelt f.eks. i alpaka- eller lamauld, men som ikke bliver en parodi på det bolivianske,” siger han. ”Det skal have et moderne udtryk også.”. Han vælger blandt andet et stykke stof lavet af alpaka- og fåreuld i petroleumsblå med mørke mønstre. Det skal bruges til pudedelen af hans design.

FSC-værkstedet

Vi kører med en af de, for La Paz, så typiske minibusser op ad bjerget mod El Alto. Det er tidlig morgen, trafikken er tæt og kaotisk, og på vejen samler vi værkstedsmedarbejdere op. De joker og hilser nysgerrigt på os.

Vi kører ind på værkstedets område. Det er koldt, men solen skinner. Over alt står træ i høje stakke, blandt andet træ fra FSC-skoven, hvor vi boede først på turen. Værkstedet er ejet af Dekma og Fernando Calderon, som er administrerende direktør viser os rundt på området.

Vi spørger lidt ind til forskellene på et FSC-værksted og ”almindelige” bolivianske arbejdspladser. ”Vi har faktisk tit kunder med ude og se de ikke-certificerede steder,” fortæller han. ”Og der er meget store forskelle. I Bolivia er det ikke nogen selvfølge, at arbejderne f.eks. får sko, handsker og sikkerhedsudstyr.”.

I dag er der også besøg fra et amerikansk firma, som har fået en millionbøde for at bruge ulovligt træ. Derfor er de interesserede i at købe fra Dekma for at få styr på sporbarhed og bæredygtighed.

Udvælgelse af træ

Thomas skal have valgt træ til sit design. ”Det er godt nok lidt af et slaraffenland af træ det her,” siger han om de endeløse rækker af træ, som vi bliver præsenteret for.

Han vælger at lave tre versioner af sit design i tre forskellige nuancer. Cuta, som er lys, og som de havde store mængder af ude i FSC-skoven. Cumaru, som er mere rød og som ellers mest bruges til beklædning. Og til sidst den mørke Ipé.

FuncTure Side Table

Så går arbejdet i gang. Thomas får stillet et team af folk til rådighed for at hjælpe med udformningen af sit design ”FuncTure Side Table”. ”Det er gode folk, der hjælper mig, men det er lidt en sproglig udfordring,” konkluderer han senere på dagen. ”Selvom jeg har én til at hjælpe mig med at oversætte til spansk, så er mange folk her oprindelige folk, som taler deres eget sprog.”.

Dagen går med at introducere Thomas til maskinerne, skære træ op og få limet stave sammen til bordpladen. Værkstedet byder på solid frokost med ris, bananer og kylling kl. 12.

På vej over pladsen møder vi en truckfører, som også er værkstedets fagforeningsrepræsentant, Evelio. Vi får fortalt, at man her på stedet er lykkelige for at have en god relation til fagforeningerne, som ellers typisk ligger i kamp med virksomhederne. Man forsøger at holde døren åben for arbejderne og tage dialogen om eventuelle konflikter.

Man har lange arbejdsdage i Bolivia, og det får vi også at mærke. Kl. 20 stopper arbejdet, og vi kører med minibussen ned mod La Paz. Godt møre efter en god og intens dag som boliviansk værkstedsarbejder.